Julesmåkager med vaniljesmag - nem og børnevenlig opskrift

julesmåkager med vaniljesmag De her julesmåkager med vaniljesmag er et kæmpehit hjemme hos. De smager sødt, er sprøde, og så er de nemme at lave.

Dejen er nem at arbejde med, og velegnet til udstikssmåkager, så du kan lave fine julehjerter, stjerner, engle osv.

De er altså utrolig børnevenlige både i smag og udførsel, og min søn William elsker både at blande og rulle dejen samt at stikke småkagerne ud med forme og pynte med glasur.

julesmåkager med vaniljesmag børnevenlig opskrift

Læs også: Masser af juleinspiration til dig

Julesmåkager pyntet med glasur

Småkagerne egner sig til at blive pyntet med glasur, hvis du ønsker dette. Vi laver dem både med og uden glasur, så det er helt op til dig, om du ønsker at pynte dem eller ej. Vær blot opmærksom på, at glasur gør dem ekstra søde.

julesmåkager med vaniljesmag og glasur

Opskrift på vaniljesmåkager

Julesmåkager med vaniljesmag

  • 275 g hvedemel
  • 125 g smør
  • 125 g rørsukker
  • 1 tsk vaniljesukker
  • 1 spsk sirup
  1. Kom mel og smør i en skål og sørg for at smuldre smørret godt ind i melet med fingrene.

  2. Bland vaniljesukker og rørsukker i.

  3. Tilsæt æg og sirup til blandingen.

  4. Ælt dejen sammen, så den bliver fast.



  5. Kom låg eller film på skålen og lad dejen hæve i køleskabet i to timer.

  6. Tag dejen ud ad køleskabet og lad den hvile i yderligere 30 minutter.

  7. Tænd ovnen på 180 grader.

  8. Når dejen har hvilet i en halv time, kan du tage en håndfuld dej og rulle den ud. Sørg for, at der er godt med mel på underlaget og kagerullen.

    TIP! Dejen skal være samme tykkelse over det hele, så kagerne bliver ensartet, når du bager dem i ovnen.

  9. Du kan nu finde dine forme frem og udstikke småkagerne.



  10. Kom kagerne over på en bageplade med bagepapir. Du kan med fordel bruge en spartel.

  11. Bag småkagerne i ca. 8,5 minutter i ovnen, eller til de er gyldne i kanterne. Hold godt øje, da tiden afhænger af din ovn samt småkagernes tykkelse.

  12. Når småkagerne er færdigbagt kan du lade dem køle af på en ovnrist. Når de er kolde, kan du pynte dem med glasur, hvis du ønsker.



  13. Opbevar småkagerne i tætsluttede beholdere eller kagedåser.



Skal du lave julesmåkager med vaniljesmag denne jul? 😊

Se også: Opskrift på vaniljekranse

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!