Cremet broccolisuppe med bacon - nem og sund hverdagsmad

broccolisuppe med bacon

Broccolisuppe er sundt, smager skønt, og så er det nemt at lave.

Se også: Nem opskrift på broccolisalat

Børnevenlig suppe

William på tre år sagde forleden, at han ønskede sig broccolisuppe til aftensmad. Han havde fået det i børnehaven, og ville gerne have det herhjemme. Det greb jeg selvfølgelig, for det er da fantastisk, at han selv foreslår suppe til aftensmad - og så endda med broccoli.

Men jeg vil faktisk sige, at denne broccolisuppe er børnevenlig. Den har en god cremet konsistens og en mild smag, og så er den flot i sin grønne farve.

Få opskriften på broccolisuppe med bacon her

Broccolisuppe

Cremet broccolisuppe med bacon - nem og sund hverdagsmad

  • 500 g broccoli
  • 1 liter grøntsagsbouillon
  • 200 g skrællede kartofler
  • 1 løg
  • 2 1/2 dl madlavningsfløde
  • 25 g smør
  • g bacon
  • salt og peber
  1. Hak løget groft.

  2. Skræl kartoflerne og skær dem ud i små tern.

  3. Skær broccoli ud i små buketter og skær stokken ud i små stykker. Gem 100 g broccoli til senere brug.

  4. Kom smør i en gryde og svits løget heri.

  5. Kom kartoffelstykker i gryden og svits dem sammen med løgene.

  6. Hæld bouillon ved og bring i kog. Lad suppen koge under låg ved svag varme i 10 minutter.

  7. Kom broccoli i gryden (pånær de 100 g buketter) og lad suppen koge i fem minutter.

  8. Blend suppen til der ikke er flere klumper. Det er vigtigt, at du har en blender, hvor låget sidder godt fast, da du ellers får broccolisuppe udover hele køkkenet. Jeg taler af erfaring.

  9. Kom suppen tilbage i gryden, tilsæt fløden og varm suppen op.

  10. Kom de 100 g broccolibuketter i suppen og kog i ca. tre minutter. Smag til med salt og peber.

  11. Steg bacon på en pande, og brug det til topping på din broccolisuppe.



Vil du også prøve at lave en blomkålssuppe, så tjek denne opskrift hos Mariasilje.dk

Hvad er din yndlingssuppe?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!