10 tips til selvforkælelse i en travl hverdag
Indlægget indeholder reklame for Hunkemöller
Det kan være svært at få tid til selvforkælelse i den travle hverdag. Familien kommer først, og så er der arbejde, madlavning, rengøring osv. Men selvforkælelse er vigtigt, og selvom du måske ikke har tid til en dag i spa, så er der små ting, du kan gøre i hverdagen, som også tæller.
Her er mine 10 tips til selvforkælelse i en travl hverdag
En arbejdsdag i sengen
Jeg arbejder ofte hjemmefra, og en gang imellem foregår det fra sengen i behageligt tøj. Det er især rart lige for tiden, hvor jeg er gravid.Ud i naturen
Naturen virker beroligende, og en gåtur i frisk luft er altid en god idé. Det giver fornyet energi og ro til hovedet. Det er ofte på gåture, jeg får inspiration og nye idéer.En middagslur
Jeg gætter på, du sikkert også har perioder med søvnunderskud? Planlæg en middagslur i weekenden en gang imellem. Det gør underværker, og er så velfortjent!Take away
Gør aftensmaden nem ved at købe take away. Nogle gange er det altså rart at spare tid på madlavningen, som kan bruges på tid til dig selv eller hygge med familien i stedet for.Planter eller friske blomster
Det er godt for indeklimaet, og så bliver jeg altid i godt humør af en pæn blomst eller plante. Hvem gør ikke det?Hjemmespa
Drømmer du også om en dag i spa, men har du svært ved at finde tiden, så forkæl dig selv med lidt spa-forkælelse derhjemme. En ansigtsmaske eller et fodbad kan altså noget, og det tager ikke mere end ti minutter.Ring til en veninde
Der kan være perioder, hvor det kan være svært at ses med veninderne. Her kan det være en god idé med en telefonsamtale. Det kan jo både klares, når du er på farten, eller mens du slapper af med en ansigtsmaske.Oprydning
Det lyder måske underligt, at oprydning er selvforkælelse, men det er det for mig. Ikke klassisk "nu ordner jeg boligen", men at sætte en dag af til de der ting, der står nederst på to do-listen, som at rydde op på computeren, i din mailindbakke, i dit tøjskab osv. Jeg elsker, når det er gjort, så selvom det er sjældent, jeg får det prioriteret, så prøver jeg at sætte tid af til det i ny og næ.Sig nej
Selvforkælelse er også, når du siger nej til ting, du ikke har lyst til. En ting, jeg ved, vi er mange, der er dårlige til, men det er altså okay at sige nej til aftaler og prioritere dig selv.Lav ingenting
Jeg synes, det kan være svært at lave ingenting. Når jeg har en ledig stund, så er der altid lige noget, der kan gøres. Ikke desto mindre er det en god ting at prioritere i ny og næ. At lade pligter være pligter og tage en slapper.Læs også: Syv tips til at spare tid i din travle hverdag
Hvad gør du for at få selvforkælelse ind i din hverdag?
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar