Wauw-oplevelse på Vasamuseet i Stockholm
Om det var violinens toner, den hyggelige bloggerstemning eller simpelthen bare det enorme skib, der gjorde udslaget, ved jeg ikke, men en ting er sikkert, og det er, at jeg blev helt forblændet af Vasamuseet i Stockholm, da jeg besøgte det i sidste uge.
Jeg besøgte museet i forbindelse med rejseblogger-konferencen TBEX, som jeg var på her i Stockholm, og for mig var det virkelig en wauw-oplevelse.
Når du træder ind ad døren til museet, møder du et fantastisk syn, og du skal næsten dreje nakken af led for at se toppen af det store træskib. Forestil dig, at belysningen er dæmpet, og at du kan høre violinens klang i baggrunden, mens du går rundt, og beundrer det store skib, der minder om dem, du har set i "Pirates of The Caribbean" - ret fedt, ik'? Det var det i hvert fald for mig, og jeg kan kun anbefale dig at besøge Vasamuseet, hvis din vej krydser Stockholm.
1 kommentar
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar