Tivoli for familiens mindste - Sjov i Rasmus Klumps Verden
Tivoli er uden tvivl et af mine yndlingssteder i København. Udover, at der er ekstremt smukt, så er der en fantastisk stemning, og man kan tydeligt mærke den glade atmosfære derinde. Tivoli har noget for enhver smag og alle aldersgrupper - også familiens mindste.
Rasmus Klumps Verden
Der er masser af ting at kigge på og at prøve, og især Rasmus Klumps Verden er et super sted for de små børn. Her kan der klatres, kravles, rutsjes, udforskes og udfordres. Den store legeplads er gratis, når først du har betalt entré til Tivoli, og du kan også se et lille Rasmus Klump teaterstykke og spise Rasmus Klump pandekager. Børn under tre år kommer for resten gratis ind i Tivoli :)Nostalgi i Veteranbilerne
En anden sjov forlystelse for de små er Veteranbilerne. En god gammel klassiker, der gør mig helt nostalgisk. Jeg kan huske, hvordan jeg troede som barn, at jeg selv styrede bilen, og det var så sjovt at se, hvordan William drejede begejstret på rattet, da han stolt prøvede Veteranbilerne for første gang.Den klassiske karussel med dyrene
I denne gode gamle karussel kan børnene ridde på et af de fine dyr. Prøv for eksempel elefanten, en hest eller en giraf.Har du været i Tivoli med små børn, og hvad synes de om det?
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar