Sommer i Skanør - børnevenlig strand, fisk og pastelfarvede huse
Drømmer du om en sommerdag i det svenske, så kan jeg anbefale dig at køre til Skanør. Skanør er et virkelig idyllisk sted med dens flotte sandstrande og hyggelige havn, og så tager det kun 40 minutter at køre dertil i bil fra Københavns Lufthavn.
Læs også: Stormfuld sejltur til Skanör i Sverige
Børnevenlig sandstrand
Skanør har en af Sveriges bedste strande. En hvid, bred sandstrand, hvor du skal et stykke ud, før det bliver dybt, hvilket gør stranden super børnevenlig. Den er også yderst populær, så vær klar over, at der er rigtig mange mennesker, når vejret er lig med strandtur.Fabelagtig fisk
Hvis der er noget svenskerne er gode til, så er det fisk, og du må ikke snyde dig selv for at spise på Skanørs fiskerøgeri. Restauranten er hyggelig, du har mulighed for at sidde udenfor, og fisken smager fantastisk. Jeg tror ikke, jeg har smagt så lækker varmrøget laks, som dem jeg har spist i Skanør. Mums mums mums!Skønne naturomgivelser
Ved Skanør er naturreservatet Flommen, og her er det oplagt at gå en tur i de fine naturomgivelser. Langs stranden finder du flere hundrede pastelfarvede strandhytter, og til venstre for havnen ligger der også en golfbane.Parkering ved Skanør Havn
Som tidligere nævnt, så er Skanør forståeligt nok et populært sted at bruge en sommerdag, og det kan derfor være en god idé at komme tidligt på dagen, hvis du vil sikre dig en parkeringsplads. Vær opmærksom på, at der skal betales parkeringsafgift på Skanør Havns parkeringspladser.Læs også: Stormfuld sejltur til Skanör i Sverige
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar