Forholdet mellem børn og bedsteforældre, når man bor langt væk

En af de ting, der fylder meget hos mig, er, at William ikke har sine bedsteforældre rundt om hjørnet. Jeg er selv vokset op med fire bedsteforældre tæt på, og jeg har altid været glad for, at det var nemt for mig at komme på besøg hos dem. Min farmor og farfar kunne jeg selv tage til, når jeg havde fri fra skole, og da jeg var et stort barn, kunne jeg også selv tage toget hjem til min Bedste (mormor). Det havde både jeg, mine forældre og mine bedsteforældre glæde af.

Og jeg ønsker det samme for William. Jeg ønsker for ham, at han nemt kan blive passet og være sammen med sine bedsteforældre, når han har lyst til det. Og så ville det da også være et stort plus for Hans-Kristian og mig at have pasningsmuligheder inden for rækkevidde 😊

Al den tid jeg har boet i udlandet, har jeg ofte været hjemme på familiebesøg i Danmark, og siden William blev født, har han allerede været i Danmark fire gange. Så det er jo ikke fordi, vi ikke ser familien, og når vi endelig er sammen, er det ofte i længere perioder ad gangen, så det bliver mere intenst, end hvis vi boede i nærheden og bare lige kom forbi et par timer hist og her.

Vi er også så heldige, at vores forældre bor under 10 km. fra hinanden, hvilket gør det nemt at tilbringe tid med dem alle fire, når vi er hjemme i forhold til, hvis de havde boet i hver deres ende af landet.

Samtidig er det også noget, vi vælger at prioritere, at W skal have mulighed for at tilbringe en masse tid med alle sine fire bedsteforældre, og vi forsøger at dele sol og vind lige mellem mine forældre og Hans-Kristians forældre. Da W og jeg var i Danmark i to uger i juli, boede vi f.eks. først en uge hos Hans-Kristians forældre og dernæst en uge hos mine forældre. Så på trods af, at vi bor mere end 700 km. væk, skal han nok få et godt forhold til dem alle. Alligevel drømmer jeg om, at vi en dag kommer tættere på, så det hele bliver lidt lettere 😊

Har du gjort dig nogle tanker om, hvor du bor i forhold til dine børns bedsteforældre?