Hvordan får du tid til at opnå dine drømme?

hvordan_faar_du_tid_til_at_opnaa_dine_droemme

”Jeg har ikke tid nok”

Kender du den følelse? At mangle tid til at prioritere det, du drømmer om?

Jeg ved godt, du måske bliver lidt provokeret af det, jeg siger nu, men jeg siger det alligevel 😉 Det er venlig ment!

Vi har alle den samme tid til rådighed, det handler om at skabe din tid. Tiden kommer ikke til dig af sig selv. Du må selv sørge for at skaffe mere af den, hvis du mangler den.

Men hvordan gør du så det?

Jeg har selv tre børn og et fuldtidsarbejde, så jeg ved, hvad det vil sige at mangle tid. Men det har også gjort mig bedre til at prioritere, arbejde effektivt og optimere min tid.

Her får du fem ting, jeg gør, som du måske kan bruge:

Står tidligt op

Jeg står de fleste dage op kl. 5 om morgenen for både at nå at træne og have en halv times tid til at arbejde på min egen business, inden jeg skal på arbejde. Jeg elsker de rolige morgener, inden resten af familien er stået op, og det giver mig en god start på dagen.

Prioriterer og planlægger

Jeg elsker også spontanitet, så det er ikke sådan, at der ikke er plads til det, men jeg forsøger at planlægge og prioritere mine opgaver. På den måde ved jeg, hvad der er det næste, jeg skal gå i gang med, og jeg mindsker spildtiden ved f.eks. at sidde og scrolle på Instagram.

80 procent er godt nok

Jeg har lagt perfektionisten på hylden, og kører efter 80 procent-reglen, hvilket betyder, at når jeg er 80 procent tilfreds med mit arbejde, så er det godt nok. Jeg stræber ikke mod det perfekte, som alligevel ikke findes, men mod at få tingene løst, så de er gode nok, og så kan jeg altid optimere dem.

Automatisering er vejen frem

Jeg arbejder henimod en online business, der kører på auto-pilot. Det vil sige, at jeg f.eks. sætter mail flows op, så når nogle tilmelder sig mit nyhedsbrev, så sendes der automatisk en række mails ud. Jeg laver online kurser, som kan sælges igen og igen, og jeg forsøger at genbruge mit indhold på mine online medier igen og igen. Du skal ikke opfinde den dybe tallerken hver gang!

Find frem til de “små” minutter

Tænk over at udnytte tiden bedst muligt. Du kan f.eks. sagtens brainstorme, lave indhold til sociale medier, skrive tekst til et nyhedsbrev osv., mens du kører med offentlig transport. Du kan sikkert også godt vinde 10-20 minutter om dagen, hvis du stopper med at scrolle på Instagram. De “små” minutter kan hurtigt blive til mange ekstra timer på en måned, som du kan bruge på din business.

Vil du have flere redskaber?

Er du interesseret i at lære mere om at planlægge og priotere din tid og bruge din tid på det, der giver mening, når du skal vækste din online business? Så skal du tjekke min fem dages online workshop “Boost din online business” ud.

Her lærer du:

✔ At finde dit ekspertområde
✔ At bygge produkter til dine kunder
✔ At blive bedre til at sælge
✔ At brande dig selv
✔ At planlægge og prioritere din tid
✔ At komme i gang med e-mail marketing

Du får adgang til alt materialet for kun 43 DKK, og du kan tilgå det, hvor og hvornår du vil.

Ja tak, jeg vil være med

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!