Guide til at opleve sæler i Sydsverige

oplev sæler i sydsverige

Tag på en fantastisk familieudflugt til Sydsverige og oplev sæler i det fri.

Tre måneder om året fra 1. november til 31. januar har du mulighed for at besøge Måkläppens naturreservat ved Falsterbo. Her holder både gråsæler og spættede sæler til helt ude på spidsen af sandrevlen. Der er lukket for offentligheden resten af året, da sælerne skal have fred til at yngle.

Elsker du at tage ud i naturen, og vil du samtidig gerne opleve sæler, så er denne udflugt helt klart værd at tage på. Her i indlægget kommer jeg med mine bedste tips til en god tur.

Læs også: Sommer i Skanør - børnevenlig strand, fisk og pastelfarvede huse

Sådan kan du opleve sæler i Sydsverige

falsterbo fyr

For at komme ud og se sæler ved Falsterbo, kræver det en lang gåtur på stranden. Hvis du kommer med bil, anbefaler jeg, du parkerer ved Falsterbo Golfklub, som er den nærmeste parkeringsplads. Hvis du kommer i weekenden, så sørg for at komme tidligt, da stedet er velbesøgt, og parkeringspladsen hurtigt bliver fyldt op. Alternativt kan du parkere ved Flommens Golfklub, men det gør gåturen 20-30 minutter længere.

Hvis du kommer med bus, er det nærmeste stop "Falsterbo N Vånggatan", og herfra skal du så gå ca. to kilometer til turens start ved Falsterbo Fyr.

Fra Falsterbo Fyr går der en sti ned til stranden, hvor Måkläppens naturreservat starter. Herfra skal du gå langs stranden ud til spidsen af sandrevlen, hvor sælerne holder til. Det tager ca. en time at gå fra fyret ud til sælerne på spidsen.

måkläppens naturreservat

Tips til turen

oplev sæler i sydsverige
  • Tag varmt tøj på samt sko, der er vandtætte og gode at gå i.
  • Tag mad og drikke med.
  • Medbring kikkert og kamera.
  • Der findes offentlige toiletter ved Falsterbo Fyr.
Vær opmærksom på, at turen er lang, og at du skal gå i sand en stor del af vejen. Det kan derfor være svært at medbringe klapvogn. Det kan lade sig gøre, men den kan godt være hård at skubbe i sandet. (Jeg taler af erfaring).

falsterbo strand

Læs også om Sarah in the greens tur ud til sælerne her. Hun har knipset nogle helt fantastiske billeder af sælerne.

Læs også: Rejseguide til Malmø - Gode oplevelser for hele familien

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!