Sådan blev William blefri - 5 gode råd
Indlægget indeholder reklamelinks
Yay, William har været blefri i et par uger (undtagen om natten), og vi har nu kun et blebarn 😊 Her i indlægget vil jeg forklare, hvordan vi har gjort, og dele et par tips, som du måske kan bruge, når dit barn skal lære at gå på toilettet.
Tal med barnet
Vi har i lang tid talt med William om at gå på toilettet. Han har set, når vi voksne har været på toilettet, og nogle gange ville han gerne selv prøve. Han nægtede potten, og det lyttede vi til, og vi bruger i stedet et toiletsæde fra BabyBjörn, som sidder godt fast på toilettet, så han ikke glider rundt.Da jeg var gravid med Emily, talte vi om, at når han blev storebror, så var han stor nok til at gå uden ble. Den købte han, og fortalte sågar nede i sin børnehave, at han ville stoppe med at bruge ble, når han blev storebror.
Læs en bog
Der findes forskellige bøger, der hjælper børn med at forstå, at de skal gå på toilettet, og hvorfor. Herhjemme har vi læst i bogen "Hr. Pølle", som var et stort hit. Nogle gange opfordrede jeg William til at sidde på toilettet, mens vi læste den, så han vænnede sig til at sidde der."Hr. Pølle" handler om drengen Oscar, der ikke vil gå på toilettet. I slutningen af bogen ender han dog med at blive blefri, efter at han har talt med en pølse, der fortæller ham, at den gerne vil ned til sine venner i pølleplaskeland.
Bogen er ret underlig at læse for os voksne, men William synes, den er sjov, og den hjalp ham med at forstå, at pølsen skal ned i toilettet i stedet for ned i bleen. Så den får lige en anbefaling herfra.
Hr. Pølle kan købes lige her! (reklamelink)
Sæt tid af til det
Vi har aldrig presset William til at gå på toilettet, da jeg er sikker på, det ville have den modsatte effekt. Han er en stædig dreng, og det har været en lang proces, hvor vi ligeså stille har taget små skridt frem. Vi har opfordret ham til at gå på toilettet mange gange, og det samme har de gjort i børnehaven, efter vi bad dem om det. Nogle gange ville han, andre gange ikke, og det var helt okay. Når det lykkedes gav vi highfive, og når han ikke ville, talte vi stille og roligt om det.Siden starten af året har han kun lavet pølser på toilettet. Det har dog været svært for ham at huske at gå derud, når han skulle tisse. Det krævede, at vi satte tid af til at træne det med ham, og det har været svært at finde det overskud med en baby hjemme. Derfor ventede vi til Hans-Kristian var hjemme på barsel i to uger.
Når William stod op om morgenen kom bleen af, og han gik ud på toilettet og tissede. I løbet af dagen mindede vi ham om, at han skulle gå på toilettet, og han fik først ble på igen om aftenen, inden han skulle i seng. (Han fik også ble på, hvis vi skulle ud på en længere køretur). I starten skete der "uheld", hvor han glemte at gå på toilettet, men fra hver dag der gik, blev han bedre og bedre til at huske det. Og nu har han været blefri i over to uger. (Han sover stadig med ble på om natten).
En succesoplevelse
Det kan godt være svært ikke at blive en smule irriteret, når barnet glemmer at gå på toilettet for tredje gang på en dag, men det er vigtigt, at de ikke føler skam. Det skal være en succesoplevelse, og så må man simpelthen bare sige "pyt med det, du prøver bare igen".Vi prøvede at gøre det til noget positivt, og fortalte også William om andre børn, der var stoppet med at bruge ble, og hvor glade de var for det. Vi forsøgte at tale situationen op og gøre det til noget positivt, det var nemlig ikke altid, William synes, det var sjovt.
Der var perioder, hvor han bare ikke ville gå på toilettet, og hvor han ville have sin ble. Her var det virkelig vigtigt at bevare fatningen som forælder. Det kan godt være svært at forstå børnelogik nogle gange, for hvorfor pokker kan han ikke bare gå på toilettet, det er jo så meget nemmere. Sådan tænkte jeg tit, men i Williams verden var det ikke altid let og til at forstå, hvorfor han ikke bare kunne bruge sin ble. Så mit bedste tip til dig, der står i den her situation, er, at du skal have en god portion tålmodighed, så det bliver en positiv oplevelse.
Belønning
Som en gulerod aftalte vi med William, at han måtte vælge en ting i legetøjsbutikken, når han havde gået uden ble i en uge i børnehaven. Det motiverede ham til at gå på toilettet, når han ikke rigtig gad. For ofte gad han ikke gå derud, hvis han var i gang med en leg eller så fjernsyn, og så gik det galt. Derfor sagde vi til ham, at når han havde gået på toilettet i en hel uge, så måtte han få en gave.
I søndags var vi derfor en tur i legetøjsbutikken, og han endte med at vælge æsken LEGO Juniors lufthavn, som har været et stort hit lige siden. Det var svært for ham at vælge, så faren besluttede sig for, at han også måtte få et spejle æg brætspil (reklamelink), som lige får en stor anbefaling med på vejen. Det er et sjovt familiespil, som passer perfekt fra tre år og op. Perfekt til en regnvejrsdag!
Læs også: Et vellykket suttestop for William
Jeg håber, indlægget gav dig et par fif med på vejen, som du kan bruge. Hvis du selv har andre gode råd, så del dem endelig i en kommentar 😊
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar