Den første måned som en familie på fire

Der er gået lidt over en måned siden Emilys ankomst, og hverdagen som familie på fire er i fuld gang. Den første måned er fløjet afsted, og tiden går bestemt hurtigere med to børn end et.

Læs også: Emilys første uge med hofteskinne

Masser af kærlighed

Her den første måned har vi haft rigtig mange besøg af familie og venner. Det har været så hyggeligt, og vores lille familie på fire er blevet overdynget med kærlighed. Vi har haft så mange gæster, at William er begyndt at spørge mig hver morgen: "Hvem kommer i dag?" Hehe.

Vi er blevet forkælet med mange fine gaver og blomster - og sågar mad til fryseren. Al den kærlighed gør mig meget taknemmelig, og jeg er så glad for de mennesker, vi har i vores liv.

Lidt mere kaotisk

Jeg synes, det er meget nemmere at være mor her anden gang. Jeg hviler mere i mig selv, googler meget mindre, og det føles meget naturligt. Emily er også ret nem, og sover gerne tre til fem timer i streg om natten. William sov rigtig dårligt som baby, så jeg føler mig så priviligeret over de seks timers søvn, jeg får, de fleste nætter.

Eftermiddage og aftener er dog blevet noget mere kaotiske. De første to uger efter fødslen var Hans-Kristian hjemme, men nu er han tilbage på arbejde, og jeg er ofte alene hjemme med begge børn ved aftensmadstid. Det at skulle servere aftensmad til William og samtidig sørge for Emily kan godt være ret stressende. Derfor laver jeg ofte mad klar om eftermiddagen, inden William hentes fra børnehaven. Så er det nemt bare lige at varme i mikroovnen, når vi skal spise.

At få to børn til at sove om aftenen kan også være lidt af en udfordring. William får derfor ofte lov til at falde i søvn på sofaen, mens vi ser noget børne-tv, og jeg ammer Emily.

Dårlig samvittighed

Det sværeste ved at være mor til to er min dårlige samvittighed over for William. Han får tit af vide, at han lige må vente, hvis jeg f.eks. skal amme. Samtidig er der dage, hvor Emily kræver meget af min tid, og jeg tænker, at William må kede sig. Men det skulle jo også være sundt. Han tager det heldigvis flot, og er utrolig kærlig over for sin lillesøster, der får mange kys fra ham. Og så har vi jo heldigvis haft en masse gæster, der har leget med ham og forkælet ham med storebror-gaver.

Herudover er han startet til fodbold med Hans-Kristian, og når muligheden byder sig, laver vi noget hyggeligt sammen. Han virker dog også ret tilfreds det meste af tiden, men den dårlige samvittighed over ikke at kunne give ham ligeså meget opmærksomhed som før nager alligevel lidt.