Date med gourmet middag og en fancy sky bar i Malmø

Snapphane Bistro Malmø Gourmet middag date night


William blev for første gang passet to nætter i træk i sidste uge, og det udnyttede Hans-Kristian og jeg med en formidabel date. Aftenen bød på en seks-retters menu inklusiv vin afsluttet med cocktails på en fancy sky bar i Malmø.



Gourmet middag på Snapphane Bistro i Malmø



snapphane bistro gourmet middag
Godt selskab og god vin.


Vi havde booket bord på Snapphane Bistro i Malmø, der serverer gourmet mad lavet efter sæsonens økologiske og lokale råvarer. Middagen er nøje sammensat med lækre retter kombineret med en spændende vinmenu, og det var en fantastisk smagsoplevelse.



Vores tjener var dygtig og kompetent, og løftede hele oplevelsen, fordi han både var sjov og god til at fortælle om maden, vinen og sågar også keramikken, vi spiste af, som var lavet af en lokal kunstner i Malmø. Hele oplevelsen var virkelig god, og jeg kan varmt anbefale en middag på Snapphane Bistro.



gourmet middag snapphane bistro


gourmet middag snapphane bistro


gourmet middag snapphane bistro


gourmet middag snapphane bistro


gourmet middag snapphane bistro


gourmet middag snapphane bistro


Læs også: En sjov libanesisk date night på OCCO i Malmø



Cocktails på Clarion Hotel Malmø Live sky bar



Clarion Hotel Malmø Live sky bar
Se lige, jeg fik en drink med candyfloss ;)


Efter middagen synes jeg, det var en god idé at slutte aftenen af med en drink, og vi tog derfor til Clarion Hotel Malmø Live, hvor der er en fancy sky bar på toppen af hotellet. Det ligger tæt på Malmø Centralstation, og der er en rigtig god udsigt udover byen oppe fra sky baren. Her endte vi med at drikke to drinks hver, inden vi tog hjem i et vældig godt humør.



Når man sådan er blevet forældre, og sjældent fester, så havde det måske været en god idé at undlade den sidste drink ;) Vi var i hvert fald godt trætte næste morgen, men det var simpelthen så god og sjov en aften, at det var tømmermændene værd.



Clarion Hotel Malmø Live sky bar
Sluttede aftenen af med denne fine drink "Pretty in Pink".


Læs også: Rejseguide til Malmø - Gode oplevelser for hele familien



Godt for forholdet med dage uden børn



Endnu en gang blev jeg bekræftet i, hvor hyggeligt det er at gøre nogle kæresteting sammen, som dengang, inden vi fik børn. Det er helt sikkert godt for vores forhold, og også for overskuddet til at være en god forælder. Efter to dage uden William, savnede jeg ham, og havde fået fornyet overskud i rollen som mor.



Har du også brug for at få oplevelser uden dit barn en gang imellem?

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!