Når man bliver udfordret på legepladsen

Hvis der er noget, William elsker, så er det at være på legepladsen. Han elsker at gynge, og han elsker at sidde i sandkassen med en skovl i hver hånd og slå på sandet - og smage på det selvfølgelig ;)

Prikken over i'et er, når der er andre børn på legepladsen, som han kan kigge på, så kan jeg godt pakke sammen. Intet slår andre børn :)

Jeg synes også, det er rigtig hyggeligt at være på legepladsen, og der er jo ikke noget bedre end, når ens barn er glad. Men jeg bliver også udfordret, når andre børn kommer hen for at lege. Der er nemlig en sproglig barriere, for selvom jeg forstår det meste svenske, så bliver børnene forvirret, når jeg svarer tilbage, og de kan høre, jeg ikke taler svensk. Jeg tænker at alle, der har rejst eller boet i udlandet, kender til det her med, at små børn ikke forstår, at man ikke taler det samme sprog.

Heldigvis er børn så umiddelbare, så det er ikke noget, der generer dem. De kigger lidt forundret på mig, når der er noget, de ikke forstår, og to sekunder efter leger de videre, og taler med mig igen. Jeg forsøger selvfølgelig at tale med dem, så godt jeg kan, men der er stadig mange ord, jeg ikke kan, og også mange, jeg ikke udtaler korrekt. Men børnene virker pænt ligeglade, de vil bare gerne lege med William, og heldigvis kan man jo komme langt med fagter.

En bonus ved det er, at det er virkelig god træning at tale med børn på et fremmed sprog. De dømmer ikke, og er fulde af gå på mod, som gør, at de bliver ved med at spørge, til de får et svar, og de gentager gerne ordene igen og igen. Legepladsen er altså både udviklene for William og mig.

Har du stået i en situation, hvor du har haft svært ved at kommunikere med børn?