Forholdet mellem børn og bedsteforældre, når man bor langt væk

Forholdet mellem børn og bedsteforældre En af de ting, der fylder meget hos mig, er, at William ikke har sine bedsteforældre rundt om hjørnet. Jeg er selv vokset op med fire bedsteforældre tæt på, og jeg har altid været glad for, at det var nemt for mig at komme på besøg hos dem. Min farmor og farfar kunne jeg selv tage til, når jeg havde fri fra skole, og da jeg var et stort barn, kunne jeg også selv tage toget hjem til min Bedste (mormor). Det havde både jeg, mine forældre og mine bedsteforældre glæde af.

Og jeg ønsker det samme for William. Jeg ønsker for ham, at han nemt kan blive passet og være sammen med sine bedsteforældre, når han har lyst til det. Og så ville det da også være et stort plus for Hans-Kristian og mig at have pasningsmuligheder inden for rækkevidde 😊

Al den tid jeg har boet i udlandet, har jeg ofte været hjemme på familiebesøg i Danmark, og siden William blev født, har han allerede været i Danmark fire gange. Så det er jo ikke fordi, vi ikke ser familien, og når vi endelig er sammen, er det ofte i længere perioder ad gangen, så det bliver mere intenst, end hvis vi boede i nærheden og bare lige kom forbi et par timer hist og her.

Vi er også så heldige, at vores forældre bor under 10 km. fra hinanden, hvilket gør det nemt at tilbringe tid med dem alle fire, når vi er hjemme i forhold til, hvis de havde boet i hver deres ende af landet.

Samtidig er det også noget, vi vælger at prioritere, at W skal have mulighed for at tilbringe en masse tid med alle sine fire bedsteforældre, og vi forsøger at dele sol og vind lige mellem mine forældre og Hans-Kristians forældre. Da W og jeg var i Danmark i to uger i juli, boede vi f.eks. først en uge hos Hans-Kristians forældre og dernæst en uge hos mine forældre. Så på trods af, at vi bor mere end 700 km. væk, skal han nok få et godt forhold til dem alle. Alligevel drømmer jeg om, at vi en dag kommer tættere på, så det hele bliver lidt lettere 😊

Har du gjort dig nogle tanker om, hvor du bor i forhold til dine børns bedsteforældre?

6 kommentarer

Randi
 

Som farmor kan jeg i hvert fald fortælle, at med barnebarnet boende tæt på får man nogle af de gode hverdagsoplevelser med barnebarnet. Det er rart at kunne hente/bringe i vuggestue, børnehave og SFO af og til. Det er uvurderlige hverdagsøjeblikke barnebarn og bedsteforældre får alene sammen på den måde.
Læs mere
Læs mindre
Girl Interrupted
 

Tak for et godt indlæg! Som førstegangsmor (skal føde til september) og udenlandskdansker gør jeg mig de samme tanker som du. Hvordan skal mit barn får glæde af sine bedsteforældre, som bor henholdsvis i Danmark og Sydtyskland? Hvordan skal bedsteforældrene få glæde af deres barnebarn? Har vi, som forældre, truffet et egoistisk valg ved at bo i udlandet? Det er blot et par af de tanker, som farer rundt i mit hovede. Derfor er det også dejligt og ikke mindst betryggende at høre at afstanden ikke (nødvendigvis) er et probelm! Det lettede! Tak!
Læs mere
Læs mindre
Vejen til Birkin
 

Mine svigerforældre og dermed drengenes bedsteforældre bor i Sydamerika, og wow det er langt væk og ikke nogen man lige besøger en weekend. Børnene ses med deres bedsteforældre ca. 1 gang om året. Jeg ved godt at mine børn ikke har begge deres sæt bedsteforældre i dagligdagen, men når de så er sammen er det meget intenst, hvilke er godt for alle parter. Det er noget andet og nej, det bliver desværre aldrig dem der kan hente eller noget, men dog vil jeg sige at jeg synes det har et lige så tæt forhold til dem som til mine forældre der trods alt kun bor 30 km væk. Det er jo børnenes "hverdag" de er ikke kendt med andet, så ja det er synd for mine svigerforældre, men det vigtigste er altså hvordan børnene har det i hverdagen. /Annette
Læs mere
Læs mindre
Katrine
 

Ja, det er godt nok langt væk. Men ja, det bliver mere intenst, når man så er sammen, og det er der også et stort plus ved :) Dejligt, at de har et godt forhold <3 /Katrine
Læs mere
Læs mindre
Katrine
 

Kan sagtens forstå dine bekymringer, da det er tanker, jeg også selv har. Men hvis man prioriterer at bruge tid sammen med bedsteforældrene, så kan det sagtens lade sig gøre. Jeg har f.eks. udnyttet, at jeg har kunne rejse til Danmark i flere uger ad gangen her i min barsel. Herudover bruger vi også FaceTime rigtig meget, og så har vi haft bedsteforældrene på besøg nogle gange også. Selvom jeg egentlig synes, det fungerer meget godt, så er der også dage og perioder, hvor jeg ville ønske, at vi var tættere på dem, og på et tidspunkt er jeg også sikker på, at vi flytter tilbage til Danmark.
Læs mere
Læs mindre
Katrine
 

Hej Randi. Ja, det kan jeg godt forestille mig, og hvor er det dejligt, at du har sådan nogle gode øjeblikke med dine børnebørn :) Jeg tror helt sikkert også, at både William og hans bedsteforældre ville have glæde af det, men jeg synes nu også, at de har meget glæde af hinanden, når vi f.eks. er på ferie i Danmark i to uger, hvor vi jo så bor sammen alle sammen, og derfor er meget sammen :) /Katrine
Læs mere
Læs mindre