Jeg glæder mig til...
Jeg forsøger altid at være i nuet, men derfor elsker jeg stadig at have noget godt at se frem til, og der er heldigvis meget at glæde sig til her i 2017. Jeg har udvalgt fem oplevelser lige her:
Besøg fra Danmark
Det er så skønt at få besøg hjemmefra heroppe i Stockholm, og der er heldigvis mange gode besøg at se frem til. Udover både mine og Hans-Kristians forældre får vi også snart besøg af tre af mine skønne veninder. Jeg har ikke set dem, efter jeg er blevet mor, så jeg glæder mig så meget til, at de skal hilse på William, og så glæder jeg mig til at give dem en kæmpe krammer!Påskeferie
Ude godt men hjemme bedst, og derfor er flybilletterne hjem til Danmark i påskeferien allerede booket. Det bliver så spændende at skulle have W med ud at flyve for første gang, og jeg krydser fingre for, at det bliver uden for meget skrig og skrål. Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte fødderne på dansk grund igen, og så er jeg så heldig at have fødselsdag i påsken, så det bliver hyggeligt at blive fejret af familie og venner.Barnedåb
Jeg ser frem til at invitere hele den pukkelryggede til fejringen af Williams barnedåb, når han skal døbes til sommer i Store Heddinge Kirke, hvor både Hans-Kristian og jeg også er døbt og konfirmeret :)Californien
At komme til Californien er en drøm, jeg har haft i mange år, og nu ser den endelig ud til at blive til virkelighed. HK og jeg skulle rigtig have været afsted i september sidste år, men pga. min graviditet og frygten for zika-virus rykkede vi flybilletterne til august i år. Det bliver så fedt!Williams udvikling
Tiden flyver afsted, og Williams udvikling går utroligt stærkt, og jeg glæder mig helt vildt til at følge ham i den. Jeg glæder mig til, at han kan grine, til at han begynder at kravle, og så bliver det jo helt vildt, når han på et tidspunkt begynder at sige de første ord. Det er virkelig en fantastisk ting at se, hvordan sådan en lille størrelse udvikler sig, og bliver større og kan mere og mere.Hvad glæder du dig til her i 2017?
♡ Katrine
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar