Lidt om mit blognetværk og et blogevent hos Dahl PR

Et gruppebillede med de andre søde blogladies fra Bloggers By Heart. Et gruppebillede med nogle af de andre søde blogladies fra Bloggers By Heart.


Jeg har vist slet ikke fået fortalt og forklaret ordentlig omkring mit blognetværk her på domænet, og derfor kan det måske være en smule forvirrende for dig som læser, når jeg nævner Bloggers By Heart. Derfor kommer her lidt info om, hvad det egentlig er for noget, og samtidig deler jeg lidt billeder fra et blogevent hos Dahl PR, som jeg var til i torsdags sammen med nogle andre seje blogladies fra netværket.

Om mit blognetværk Bloggers By Heart

Mit og mit er så meget sagt, da jeg ikke har været ene om at starte Bloggers By Heart. Jeg har længe haft idéen til at starte et blognetværk og med hjælp fra to seje mænd, er det langt om længe blevet en realitet.

Men hvad er det så for noget? Bloggers By Heart er et fællesskab for bloggere, der ønsker sparring og netværk med andre bloggere, og som samtidig gerne vil have hjælp til at promovere deres blog og få den til at udvikle sig og vokse. Netværket er for bloggere, der har deres egen selvstændige blog bygget på Wordpress.org, og i forhold til andre blognetværk, så bestemmer bloggeren 100 procent selv over sin blog og dens indhold. Vil du vide mere, så kontakt mig endelig eller læs mere på bloggersbyheart.dk.

Blogevent hos Dahl PR

Hos Bloggers By Heart vil vi selvfølgelig rigtig gerne give nogle gode oplevelser til bloggerne i netværket, og derfor henvendte jeg mig for nogle uger siden til Hanne fra Dahl PR, som jeg har kendt og bibeholdt kontakten med, siden dengang jeg arbejdede på Vi Unge. Hanne var frisk på at få en flok bloggere på besøg i deres showroom, og hun planlagde et rigtig hyggeligt event for os, hvor vi kunne komme og høre om de lækre produkter, de laver PR for. Som jeg tidligere skrev her, overraskede hun os også med en lækker italiensk middag, da der var Italian Dining Week i København. Så fantastisk!

blognetvaerk_blogevent_hos_dahl_pr Klar til tøsehygge.


Hanne fortæller om Dahl PR og deres produkter. Hanne fortæller om Dahl PR og deres produkter.


blognetvaerk_blogevent_hos_dahl_pr_mms Superfine M&M's med logoer.


Udover masser af tøsehygge, snak, god mad og lyserøde M&M's fik alle os bloggere også en lækker goodiebag med hjem, og jeg synes virkelig, at det var en vellykket aften. Det var også rigtig fedt at møde de seje blogladies Louise, Maria, Lise, Line og Stella, som jeg ellers kun kender fra vores kommunikation online, og jeg håber, at jeg med Bloggers By Heart har mulighed for at være med til at arrangere mange flere hyggelige blogevents fremover.

Goodiebag med lækre sager. Goodiebag med lækre sager.


Læs mere om Bloggers By Heart her >

♡ Katrine

4 kommentarer

A+K/VenterPaaVinBlog
 

Årh, m&ms <3 Lyder som en hyggelig aften! - A
Læs mere
Læs mindre
Katrine
 

Ja mums, elsker også M&M's. Det var super hyggeligt :) - Katrine
Læs mere
Læs mindre
Maria Silje
 

Det var virkelig også en dejlig aften ????
Læs mere
Læs mindre
Katrine
 

Det er jeg rigtig glad for, at du synes, Maria :) Jeg hyggede mig også gevaldigt!
Læs mere
Læs mindre