Mini-rejseguide til Uppsala
Uppsala er en svensk universitetsby og Sveriges fjerde største by med et indbyggertal på omkring 140.000 indbyggere. Byen er omkring en times kørsel nord fra Stockholm, og virkelig et besøg værd.
Her er min mini-guide over, hvad du skal se, når du besøger Uppsala.
Har du andre tips til Uppsala, så del dem gerne i en kommentar nedenfor :)
Her er min mini-guide over, hvad du skal se, når du besøger Uppsala.
Domkirken
Snyd ikke dig selv for et besøg til Uppsalas Domkirke. Den er virkelig flot, og selvom den rager højt i vejret, og kan ses i hele byen, er det altså en god idé også at se den tæt på.Uppsala Universitet
Uppsala er en kendt universitetsby, og Uppsala Universitet er Skandinaviens ældste. Du vil derfor finde mange fine universitetsbygninger, når du trasker rundt i byen, og samtidig er her fyldt med unge mennesker, hvilket giver en hyggelig atmosfære.Den botaniske have
Uppsala har en fin botanisk have, hvor jeg vil anbefale, at du går en tur, og nyder synet af blomster, træer og planter.Slottet
Slottet er fra det 16. århundrede, og har gennem tiden spillet en stor rolle i Sveriges historie. I dag indeholder slottet tre museeer: Uppsala Kunstmuseum, et fredsmuseum og Vasaborgen.Frokost
Besøger du Uppsala på en sommerdag, så er der rig mulighed for at spise en frokost i solen på en udendørscafé. Jeg nød selv en salat med laks på Åkanten lige ved siden af Domkirken, og med udsigt til kanalen Fyrisån.Parker
Uppsala har rigtig mange grønne områder, hvor du kan gå ture, slappe af på en bænk, eller lade børnene lege (hvis du altså har børn med). Parkerne er rigtig fine med spændende træer og smukke blomster.Fyrisån
Den 80 km. lange å, Fyrisån, løber igennem byens centrum, og det er helt bestemt med til at gøre byen ekstra fin og hyggelig. Samtidig er det oplagt at holde en lille pause fra byvandringen langs vandkanten.Har du andre tips til Uppsala, så del dem gerne i en kommentar nedenfor :)
0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar