Præsenter dig selv bedre som blogger

praesenter_dig_selv_bedre_som_blogger

Jeg er bestemt ikke flov over at være blogger, men det kan være svært for andre at forstå, hvad jeg egentlig laver, og hvordan det kan være med til at styrke min virksomhed.

Kender du følelsen?

Du har lige mødt en ny person, og du skal fortælle personen, hvad du laver. Du fortæller, at du blogger, og de kigger underligt på dig. Og jeg forstår dem godt, for hvad vil det egentlig sige at være blogger? At sige, at man er blogger, beskriver jo ikke, hvad man laver, og det giver ikke et billede af dig som person eller din virksomhed.

Det kan derfor være en god idé at præsentere dig selv over for andre på en anden og mere fyldestgørende måde, som både styrker dit image og andres forståelse. I stedet for bare at sige, "jeg er blogger", så fortæl folk, hvad du tilbyder.

Præsenter dig selv bedre med tre enkle step

1. For at finde ud af, hvordan du skal præsentere dig selv bedst, så fokuser på det, du bidrager med på din blog. Hvad hjælper din blog andre folk med, og hvad får man ud af at læse med? 2. Når du har fundet ud af, hvilken værdi din blog skaber, kan du lave en kort præsentation af dig selv.

Det ville f.eks. give mening for mig at sige:
Jeg driver en hjemmeside, hvor jeg hjælper folk med at få succes online.
Hvis du har en træningsblog:
Jeg motiverer og vejleder folk omkring træning og sund kost online.
Eller en rejseblog:
Jeg inspirerer, og hjælper folk med at finde ud af, hvor deres næste rejse skal gå hen.
Og sådan kunne jeg blive ved. Giver det mening? Det håber jeg :)

3. Du har nu fundet ud af, hvad du skal sige, næste gang du bliver spurgt, hvad du laver, men husk at øve dig i at sige det. Sig det højt, gerne foran andre. Lyder det godt, eller skal det justeres? Husk at øvelse gør mester! Skriv gerne en kommentar med din nye indroduktion af dig selv, jeg vil vildt gerne høre den.

♡ Katrine

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!