Seks måneder i Bulgarien
Jeg ved ikke hvorfor, men dette Piet Hein-digt pryder en væg her i Sofia. Og det gør mig altid så glad, når jeg går forbi :)
Shit man, hvor er det sidste halve år lige blevet af? Det føles, som om det var i går, at jeg stortudede i Københavns lufthavn efter at have krammet mine veninder på gensyn. Og her står jeg så seks måneder efter med en masse nye oplevelser i rygsækken og smil på læben.
Det er blevet hverdag her i Sofia, hvor jeg har fået et godt job, nogle nye venner, og ellers bare nyder at bo sammen med Hans-Kristian. Det er ikke noget jeg tænker over, men når jeg sidder her på altanen og reflekterer lidt over tingene, så ved jeg, at jeg har lært en masse. Jeg er blevet udfordret, og har været ude af min komfortzone flere gange. Jeg har overskredet mine grænser, og jeg er egentlig ret stolt af, hvor jeg er i dag. For selvom de seks måneder er gået hurtigt, så er der stadigvæk sket så ufattelig meget!
Men selvom jeg synes, at jeg har lært en del om bulgarsk kultur, så overrasker landet mig stadig på godt og ondt, og jeg har stadig meget at lære. F.eks. at man ikke skal blive klippet af en ikke engelsk-talende frisør. Det lærte jeg i dag på den hårde måde. Jeg sagde til ham, at jeg bare lige skulle have klippet spidser, men gik i stedet derfra med noget, der minder om en page, der er kortere foran end bagtil. Hans-Kristian kan ikke lade være med at grine, når han kigger på mig, så jeg er virkelig glad for, at det trods alt stadig kan komme op i en lille hestehale. Om end ikke andet, så er det da en god sommerfrisure her i varmen. :)
Når nu håret ikke vil, som jeg vil, er det godt, at man kan lave lidt sjov ud af det som med denne springvandfrisure. ;)
Jeg ønsker jer alle sammen en god aften, jeg vil smutte ind og pakke min kuffert - i morgen går turen nemlig til Danmark på to ugers sommerferie. Skønt!

0 kommentarer
Skriv en kommentar
Log ind eller tilmeld dig som bruger for at skrive en kommentar