Feriebilleder fra weekenden ved Sortehavet

raffy_is En af fordelene ved Bulgarien er det dejlige vejr, og lige fra vi flyttede hertil, aftalte Hans-Kristian og jeg, at vi skulle udnytte at bo i et land, hvor der er masser af solskinstimer. Derfor pakkede vi bilen i fredags og kørte til Sortehavet efter arbejde. Det er altså rimelig luksus, at man bare lige kan tage bilen til Sortehavet på weekendtur. :)

Efter en køretur på fem timer inkl. en time i kø, var vi fremme ved hotellet i byen Sozopol. Så snart vi var tjekket ind, skyndte vi os ud for at finde et sted at spise. Jeg blev meget overrasket over den del af byen, hvor vi boede, som var fyldt med bulgarske turister på larmende barer og restauranter. Jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal beskrive det, men det var umiddelbart ikke noget for mig. Vi fandt dog et sted, der så okay hyggeligt og stille ud, hvor vi fik en middelmådig pizza og en stor fadøl.

strand_sozopol Lørdag startede vi med en tur på stranden, og som du kan se på billedet, var vi ikke de eneste, der havde fået den idé. Sortehavet var dog skønt, og vi nød et par dukkerter og lidt afslapning på stranden, inden vi tog på tur for at finde en hyggelig fiskerestaurant. Den del af byen, vi havnede i på vores søgen, var meget hyggelig og ret fin.

havn_sozopol natur_sozopol Vi fandt da også en skøn lille restaurant med udsigt udover vandet.

sozopol_fiskerestaurant sozopol_mad sozopol_tangra sozopol_udsigt Resten af tiden i Sozopol gik mest med badning og afslapning, og på turen hjem i går, stoppede vi i byen Burgas for at spise frokost. Det viste sig også at være en hyggelig by, og ferien blev sluttet af med en gåtur ved Burgas kyst og sushi på en fortovsrestaurant. :)

burgas burgas_strand sushi_burgas ♡ Katrine

facebook_billede

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!