8 års dag, en dårlig film og lakrids

otte_aar

Otte år, niller!!! Shit man, i dag har Hans-Kristian og jeg otte års dag. Det er jo helt vildt, otte år, hvor blev tiden dog lige af? Sidste år fejrede vi årsdag i London, og i år fejrer vi den så i Sofia. Man må sige, at vi igennem de otte år har haft mange gode oplevelser sammen rundt omkring i verden, og jeg elsker virkelig, hvor gode vi er til at opleve verden sammen. <3 Jeg er dog ikke helt på toppen i dag, så det bliver ikke den vilde fejring i år. Tror bare, vi tager en stille og rolig middag som et ældre ægtepar ;)

Vi fik dog også fejret lidt i går, hvor vi var i biffen. Om tirsdagen kan man se 3D-film her i Sofia for syv leva pr. billet inkl. briller, svarende til ca. 27 kr. SÅ BILLIGT! Vi så "Mad Max: Fury Road", som ifølge IMDB skulle være en rigtig god film. Det er det ikke! Den har da nogle okay 3D-effekter og vilde actionscener, men 8,6 stjerner ud af 10, det fortjener den altså ikke. Jeg overvejede flere gange at gå, og var meget glad for, at jeg kunne hygge mig lidt med mine popcorn og min store Fanta i stedet for. popcorn

Til gengæld skete der en anden rigtig god ting i går, jeg fandt nemlig et supermarked, der sælger salte Haribo lakridser og dansk ost, fedt ik? Ja, det er altså virkelig noget, der kan glæde sådan en lakrids- og oste-elsker som mig ;) lakrids

Dig & Mig for altid ♡

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!