De tre første måneder i Bulgarien

vitosha_sommeraften-1024x768 I går var det tre måneder siden, at flyttede jeg til Bulgarien, og selvom tiden er gået vildt stærkt, så har jeg allerede oplevet rigtig meget på både godt og ondt. Jeg har bøvlet med masser af bureakrati, været på ferie to gange i Danmark, været en tur til Plovdiv, mødt en masse nye, spændende mennesker, købt en bil, stået på ski, fået et arbejde og meget mere.

Jeg må sige, at det er utroligt, så hurtigt det bliver hverdag. I starten var det hele nyt og spændende, men også utrygt, frustrerende og kaotisk. Nu føles det hele bare naturligt og lige til. Det er egentlig ret sjovt at tænke på, hvor hurtigt man tilpasser sig, og lærer at leve i en ny kultur, og selvom der stadig er mange ting, som er underlige og irriterende i forhold til Danmark, så virker det pludselig slet ikke så anderledes længere. Man vænner sig lidt til de ting, der ikke fungerer, bliver bedre til at tage det med et smil og grine af det bagefter.

Jeg savner da selvfølgelig familien og veninderne derhjemme, men tiden er fløjet forbi, og jeg synes virkelig, at de første tre måneder er gået godt, så der er slet ikke tid til hjemve. Der er stadig masser af spændende ting at se og opleve, og jeg glæder mig virkelig meget til, at det for alvor bliver sommer hernede. I maj kommer mine forældre blandt andet på besøg, og der skal vi udover at være i Sofia til et sted, der hedder Bansko, som skulle være virkelig naturskønt.

Billeder siger mere end tusind ord...

...siger man i hvert fald, så nedenfor er her nogle billeder i tilfældig rækkefølge fra de første tre måneder her i Bulgarien.

Fin kirke i Plovidv. Fin kirke i Plovidv.


indisk_sofia-1024x768 Lækker indisk middag.


bio_sofia Det er ret luksuriøst at gå i biffen i Sofia.


nikol_naveen_katrine Drinks med søde veninder.


oel_vitosha_mountain Øl-pause på skituren på Vitosha Mountain.


Ford_Focus_Sofia Vi har købt os en brugt Ford Focus.


foraar_altan Morgenerne starter ofte med morgenmad på altanen.


vitosha_mountain_kat På ski på Vitosha Mountain.


church_sofia Alexander Nevsky Cathedral i Sofia.


bulgarian folk music Bulgarsk folkemusik på en hyggelig restaurant.


martenitsa_tradition_bulgaria I marts måned var hele Sofia pyntet i rødt og hvidt som en del af traditionen Baba Marta.


♡ Katrine

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!