Bekymringerne ved at flytte til udlandet

Uuh, så er der kun to uger til, at turen går til Sofia. Jeg glæder mig til at flytte ned til Hans-Kristian, og ventetiden begynder at føles lang. Og ja, jeg tæller dage ligesom et lille barn før juleaften. Jo tættere jeg kommer på, jo mere virkeligt bliver det også, og selvom jeg prøver ikke at bekymre mig, så er der altså mange ting at tænke på og gøre, inden man kan forlade lille Danmark.

Bekymringer er dog måske et lidt stort ord i denne sammenhæng, for det er ikke fordi, jeg er sådan bekymret bekymret, men jeg kan da ikke lade være med at tænke over, om jeg nu også har husket at gøre, alt hvad der skal gøres, og om det overhovedet er en klog beslutning sådan at forlade alting og flytte til udlandet. Det føles nu ret godt og rigtigt. Jeg har altid lyttet til min mavefornemmelse, og udover sommerfugle, så er min mave helt rolig, så det tager jeg som et godt tegn. Det vigtigste for mig, er dog nok, at jeg har taget beslutningen selv. Det er en fantastisk følelse at være helt fri og kunne starte på en frisk.

Men hvad med det der hjemve? Jeg mindes ikke at have haft hjemve, siden jeg var et lille barn, men alligevel er det, der bekymrer mig mest, om det bliver for stort et afsavn at være væk fra familie og veninder. Det længste jeg har været væk "hjemmefra" er tre uger, og nu er planen, at jeg skal være væk i to måneder, inden jeg skal hjem og til familiefødselsdag i Danmark. Det er for vildt!

Sidst men ikke mindst, så bekymrer det mig altså også lidt, hvordan jeg skal få alle mine ting med i en kuffert. Er I klar over, hvor svært det er at pakke ens liv ned på så lidt plads?

Læs også: Mine første 48 timer i Sofia