Det bulgarske men

Vi var hos en bilforhandler i dag, og mens Hans-Kristian kiggede på biler, kiggede jeg på bjerge ;)

Jeg har nu boet i Bulgarien i to uger, og jeg er så småt begyndt at vende mig til den meget anderledes kultur. En af de ting, som jeg har lært, er, at man altid kan forvente et lille bulgarsk men. Hver gang man tror, at noget er lykkedes, så er der altid et lille men, man ikke var forberedt på. Det begynder at sive ind hos mig, men det er altså lidt svært at vende sig til, når man som mig har en vis grad af naivitet i sin personlighed.

For eksempel var Hans-Kristian og jeg ude at kigge på en bil i dag hos en autoriseret bilforhandler, og vi tænkte, at det var lige til at købe den bil, som vi havde set på deres hjemmeside, men vi havde lige glemt det lille men. Både bremser og gearkasse skulle nemlig skiftes, det havde de bare ikke lige informeret om på hjemmesiden.

Vi er også stødt på det bulgarske men i forbindelse med vores lejlighedssøgen, for når vi har fundet nogle lejligheder på en boligside, og gerne vil ud at se dem, har de været lejet ud. Det er åbenbart bare for besværligt at gøre opmærksom på på boligannoncen, men de vil meget gerne vise os nogle andre nogle. Og sådan er der så meget, men mon ikke det lykkes på et tidspunkt. Vi skal ud og se på en lejlighed igen i morgen, som forhåbentlig er den fra boligsiden, vi har forelsket os i. Kryds lige fingre for os, ik :)

♡ Katrine