Om langdistanceforhold og afsavn

Billede fra 2011, hvor jeg besøgte Hans-Kristian i Shanghai.

Hans-Kristian og jeg har været kærester i 7 1/2 år, hvilket lyder som rigtig lang tid, men årene er fløjet forbi, og det føles så rigtigt, og naturligt, at vi har været en del af hinandens liv så længe.

Der har været masser af bump på vejen, og det har ikke altid været en dans på roser, men det tror jeg, er meget naturligt, når man finder sammen i en ung alder, og kaster sig hovedkuls og forelsket ud i det. I en stor del af vores forhold har vi boet i hver vores ende af verden, og jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at det til tider har været udfordrende og hårdt at være i et langdistanceforhold. Jeg har stået mange gange i lufthavnen og stortudet, når han tog afsted, og samtidig været ved at gå ud af mit gode skind af glæde, når han er kommet hjem igen.

Folk har tit spurgt mig om, hvordan jeg har kunne klare det, og jeg har egentlig ikke noget endegyldigt svar, men jeg har en filosofi, der siger, at det er vigtigt, at man giver hinanden plads i et forhold til at følge sine drømme, og så har vi været rigtig gode til at få en masse fantastiske ferier ud af det sammen. Samtidig har jeg vendt det til noget positivt, så når Hans-Kristian har været af sted for at studere i udlandet, har jeg brugt tiden herhjemme på at gøre de ting, som jeg har haft lyst til. I stedet for at sidde og græde over afsavnet, har jeg haft ja-hatten på, og fået det bedste ud af det.

Jeg tror, at et hvert forhold har godt af, at man savner hinanden en gang imellem, og hvis man kommer igennem det på en god måde, så står forholdet helt sikkert stærkere på den anden side. Når det så er sagt, så har vi begge fået nok af langdistanceforhold og af at savne hinanden, og som du måske allerede har læst, har vi besluttet, at vi skal ud på et eventyr sammen i Sofia, hvor Hans-Kristian har fået job.

Eventyret starter i dag, hvor jeg rejser ned og besøger ham, så jeg lige kan danne mig et indtryk af den bulgarske hovedstad, inden jeg selv flytter derned til januar. Kufferten er pakket, og jeg kan slet ikke vente med at komme af sted. Jeg er virkelig spændt på at se, hvad Sofia byder på, og så glæder jeg mig selvfølgelig også til at se Hans-Kristian. Du kan tro, at jeg har masser af baskende sommerfugle i maven :)