Weekend med Feminamesse, Live fra Bremen og fest


Fredag eftermiddag var jeg til Feminamesse med min gode veninde Victoria, hvor vi fik smagt på en masse specialiteter. Efterfølgende spiste vi middag hos min veninde Anna og snakkede over et glas rødvin. 


Herefter gik turen til Live fra Bremen med mine veninder Anna og Søs, da jeg havde været så heldig at få nogle fribilletter. Det var hyggeligt at være med til, dog ret hurtigt overstået, så da det sluttede, tog vi på en spontan bytur, der startede på Francis Pony, efterfulgt af masser af dans på Frøken Nielsen og til slut bordfodbold på en eller anden random bar. 

Det var en supergod og sjov aften og nat, og det var ret hårdt at stå op lørdag morgen, for herefter at tage til familiefest hos mine forældre. 

Efter et par timer på sofaen, vågnede jeg lidt op og familiefesten blev også en succes med lækker græsk mad, dans og masser af hygge.    

I dag står den på tiltrængt afslapning på mine forældres sofa, inden en ny travl uge står for døren.

God søndag derude!

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!